Afhængighed

- og afvænning


Mange mennesker og deres pårørende kæmper med afhængighed af alkohol, rygning, skærmforbrug, trang til sødt og salt, selvskade og andre substanser eller handlinger. Det er ofte vanskeligt selv at gøre sig fri igen, og den første udfordring er at den afhængige selv anerkender at der er et problem der skal gøres noget ved.


Hvad er afhængighed?

Overordnet set er du afhængig hvis der er en adfærd du ikke kan lade være med; det kan være noget du indtager eller en gentagene handling du ikke kan stoppe med. Vi taler om adfærdsafhængighed når der er en adfærd man så at sige ikke kan styre. Det kan f.eks. være spil (ludomani); det kan være købetrang (shopaholic), arbejdsnarkomani (workaholic) eller sex- og pornoafhængighed.

Selvskade og spiseforstyrrelse kan også betegnes som adfærdsafhængighed, og det er helt klart noget man skal have hjælp til at slippe af med.

Stofafhængighed er når man ikke kan holde sig fra at indtage noget bestemt som f.eks. alkohol, tobak og euforiserende stoffer, men det kan også være kager, chips eller slik – og sund kost.

Det internationale diagnosesystem ICD 11 siger meget kort: Man er afhængig når man har en trang og svækkede evner til at standse eller nedsætte forbrug.

Afhængigheden styres af ønsket om kortsigtet behag eller spænding, og vi tilsidesætter vores viden om langsigtede konsekvenser. Som eksempel kan vi se at de skrækbilleder der i dag er på alle cigaretpakker, ikke får folk til at stoppe med at ryge.

En person med afhængighed oplever at stoffet dulmer og skaber behagelige indre oplevelser, men personen lever under et følelsesmæssigt selvbedrag, og man kommer til at kompromittere dybereliggende værdier.


Hvordan opstår afhængighed?

Der kan være flere forskellige årsager til afhængighed, og selv i det enkelte tilfælde er det vanskeligt at pege på én specifik årsag. Opvæksten kan have betydning, men også arvelige faktorer kan spille ind. Det er dog ikke alle der er arveligt belastet, der udvikler et afhængighedsforhold.

Vi er særlig tilbøjelige til at etablere et såkaldt addiktivt forhold – afhængighed - efter et emotionelt tab. Det kan være efter et dødsfald, ved pensionering, kronisk sygdom eller ved tab af status, idealer og drømme.

Der kan således ofte findes en udløsende årsag, men det er ikke årsagen - den eneste årsag. Ofte udvikler afhængighed sig over tid; et almindeligt forbrug (hvad det så end er), kan udvikle sig til en adfærd man ikke kan stoppe.

Hvordan arbejder jeg med afhængighed og uønskede vaner?

Hos mig arbejder vi gennem samtale, NLP-øvelser, strategier og evt. hypnoterapi med de dele eller skyggesider af dig som ønsker at du skal holde fast i det som din fornuft ønsker at frigøre dig fra. Måske har afhængigheden bidt sig godt fast i dig inden du kommer til mig, men hvor let eller svært det er at få magten over din indre dæmon, afhænger ikke nødvendigvis af hvor længe du har røget, drukket, overtrænet, spist for meget slik eller hvad det nu drejer sig om.

Mit udgangspunkt er at uønskede vaner ikke handler om manglende selvdisciplin eller styrke, men om hvad livet har udsat dig for. Vi kan ikke ændre på hvad vi har været igennem i den del af livet der ligger bag os, men vi kan påvirke alt det der ligger foran os.

Forestil dig at trangen slet ikke kommer op i dig! Forestil dig at du kan nøjes med at tage to stykker slik, eller at du kan se andre drikke eller spille uden at trangen kommer op i dig! Forestil dig at du selv er herre over dine handlinger!

NLP-terapi kan påvirke din underbeviste trang gennem samtale, viden om hvad der sker inden i dig og forskellige kreative øvelser. Derudover finder vi sammen strategier for hvad du kan gøre for at undgå de situationer hvor trangen kommer op i dig.

Hvis du gerne vil af med dine vaner uden formaninger og skræmmebilleder, kan jeg hjælpe dig med at finde den balance i livet som gør at du kan give slip på dine uønskede vaner.


Undgå at blive medafhængighed

Når du har en nærtstående der er afhængig, kan du blive medafhængig. Dvs. at dit fokus flyttes til den afhængiges adfærd, og du glemmer dine egne behov.

Som pårørende fanges man ofte i usunde adfærdsmønstre og reaktioner, hvor man undertrykker egne følelser og dækker over problemer for at få dagligdagen til at fungere.

Ofte begynder pårørende og selv mindre børn at sørge for alt det huslige og i virkeligheden at tage ansvaret fra den ramte. Det er vigtigt at du passer på dig selv og sætter naturlige grænser, så du ikke mister kontakten med dig selv og troen på dine enge værdier. Jeg kan hjælpe dig hvis det er for svært.


Sig farvel til dine dårlige vaner

Alle former for afhængighed kan behandles, og mens nogle tilfælde er lette at komme over, kan det i andre tilfælde være en lang proces. Med min behandling kan mange stoppe med at ryge efter få sessioner, men nogle vaner kan have bidt sig godt fast og være vanskelige at slippe af med.

I min terapi fokuserer jeg også på hvad du måtte komme til at savne når du slipper af med din dårlige vane, for hvis ikke vi tager hånd om det, kan det forårsage andre problemer og tilbagefald.

Jeg kan hjælpe med de fleste former for afhængighed. Kom i gang med din forandring.